innovation, intelligens, information

Duks.dk – Danmarks ældste blog

Arkiv indlæg

Hvordan skal en Cocio rystes?

25. november, 2007 af emil

En af de ting i livet der er lige så givet som amen i kirken, er at en Cocio skal rystes inden den kan drikkes. Hvis du prøver at drikke en Cocio INDEN den er rystet, så må du håbe at du netop har været i kirken og sige amen først, for ellers ved ingen hvad der kan ske.

Det store spørgsmål er så: Hvordan skal en Cocio rystes?
Skal det være klassikeren med bunden op?
Måske er det bedre med toppen op?
Eller hvis du lever livet på kanten, i en frem og tilbage rystning?

Jeg vil nu begive mig ud til dem der ved MEST om hvordan man ryster en Cocio. Nemlig de danske pølsemænd. Der bliver rystet så mange Cocioer i det miljø at folk bliver skadet og må lægge sig syg flere uger med en såkaldt Cocioarm. (Her har jeg nok også her svaret på hvorfor min pølsemand pludselig forsvandt)

Hvordan ryster DU din Cocio? Smid en kommentar.

UPDATE:  Jeg har nu snakket med en pølsemand om sagen. I en ekspertudtalelse sagdehan, ud over at falde sammen af grin, at det havde han sgu aldrig tænkt over, og mens han hev en op for at prøve gik det op for ham at han bankede den i bunden med sin hånd og rystede den med bunden op. Det er altså sådan det skal gøres.

Arkiveret under blog having 3 kommentarer »