Afgang idag

0
29

Versys

Jeg har siden jeg fik min motorcykel og sikkert også lidt før drømt om at komme ned til de varme lande. Kun mig og min Versys.

Nu har jeg to uger der skal bruges til intet andet. Så turen stopper når vi rammer den 3. eller der ikke er flere penge. Jeg har minimalt med tøj med. Det er godt nok ikke meget der kan være i en lille taske til tanken.

Første og eneste mål indtil videre er Prag. Det forventer jeg at nå imorgen hvis alt går vel.

Igår prøvekørte jeg motorcykelen med næsten al udstyret og der var ingen problemer. Lidt bøvlet man hele tiden skal have sin taske med sig, men sådan er det når der ikke er noget der kan aflåses på motorcyklen. Ud over under sædet, men der er kun plads til et par sokker og et par underbukser… hvis jeg altså klipper ekstra huller i sokkerne for at spare på stoffet.

Planterne har fået vand, neglene er klippet, jeg er barberet (men har ikke barbergrej med da det fylder for meget) og køleskabet er tømt.

Så er der afgang mod min far hvor der venter lidt morgenmad og alt efter hvad tiden er når jeg når lolland så må vi se hvilken færge jeg går efter.

Der kommer mange flere billeder senere. Nyd den korte ferie herhjemme, så nyder jeg den lange ferie dernede.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here